Bliv Associate Director til Institutional Sales i Nykredit Markets

location_onNordhavn, Denmarkschedulefor 22 timer siden
trending_upErfaringsniveau:Executive
Ansøg nuopen_in_new

Jobbeskrivelse

Vil du arbejde med nogle af Markets største og mest komplekse institutionelle kunder og samtidig udvikle dine færdigheder i et målrettet miljø med høj faglighed, tæt samarbejde og tydelige resultater? Så er dette en mulighed for dig.

Vi er i gang med at styrke vores markedsposition og søger derfor en profil, der har lyst til at tage ansvar, engagere sig og være med til at videreudvikle vores Fixed Income-kundeforretning.

Som en del af Institutional Sales-teamet får du en central rolle i serviceringen af Nykredit Markets’ institutionelle kunder inden for Fixed Income, rentederivater og kreditobligationer.

Vores kunder omfatter blandt andet pensionskasser, asset managers, hedgefonde, forsikringsselskaber, pengeinstitutter og corporate treasuries. De har alle komplekse behov og høje krav til kvalitet og rådgivning.

Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver:

  • Rådgivning og markedsopdateringer til en portefølje af Institutionelle kunder: Daglig kontakt med kunderne om markedsudviklingen, nye udstedelser, auktioner og relevante handelsmuligheder.
  • Behovsafdækning og forretningsudvikling: Du identificerer kundernes behov, følger deres handelsmønstre og omsætter markeds- og kundeindsigt til nye forretningsmuligheder.
  • Handel, ordreudførelse og opfølgning: Modtage og håndtere kundeforespørgsler inden for obligationer, rentederivater og kreditprodukter, samt sikre at interne processer og regulatoriske krav bliver overholdt.
  • Repo og funding: Du håndterer kundernes behov for finansiering og placering af likviditet gennem repo-handler.
  • Samarbejde på tværs i Nykredit Markets: Du arbejder tæt sammen med Trading, Fixed Income Research, DCM, FIG og de kundeansvarlige i Institutions.

Kort sagt handler rollen om at kombinere kunderådgivning, markedsindsigt, handel og koordinering for at skabe værdi for både kunden og Nykredit Markets.

Er det dig, vi leder efter?

Du har en videregående uddannelse inden for finansiering eller økonomi samt en solid finansiel forståelse og minimum 5 års erhvervserfaring gerne fra en bank eller anden finansiel virksomhed. Det er vigtigt, at du er nysgerrig og motiveres af at arbejde i et dynamisk Markets-miljø, hvor tempoet til tider er højt. Derfor lægger vi vægt på, at du har et højt personligt drive, kan arbejde struktureret og målrettet under pres og samtidig bidrager positivt til samarbejdet og den gode stemning i teamet.

Til gengæld lover vi både udvikling og muligheder til dig, der vil og kan.

Dit nye team

Institutional Sales er et fagligt dygtigt team præget af engagement, samarbejde og samarbejde og høj faglighed. Vi arbejder tæt sammen, både internt i teamet og på tværs af Markets, for at skabe den bedste service for vores kunder.

Vi har en åben og tillidsfuld dialog med både kunder og kolleger og arbejder målrettet på at styrke Nykredit-koncernens position som en professionel og værdiskabende samarbejdspartner. Vi har travlt, men vi hjælpes ad og prioriterer, at vi har det sjovt undervejs.

Du bliver en del af Markets på Nykredits hovedsæde i Nordhavn, hvor du får en varieret hverdag med en stor kontaktflade, spændende udfordringer og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Vi glæder os til at tage godt imod dig som vores nye kollega.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte mig, Head of Institutional Sales & Research Michael Veller-Villadsen på tlf. 61 28 15 69 eller mail [email protected], hvis du har spørgsmål til stillingen.

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på [email protected].

Vi inviterer løbende samtaler og behandler ansøgninger i takt med, at vi modtager dem. Ansøgningsfristen er den 22. oktober 2026, men vi forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.

Vi er ikke helt som de andre

Nykredit-koncernen er nemlig ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit. Det giver os bl.a. nogle særlige muligheder for at dele vores fremgang med vores kunder, fx gennem konkrete fordele, der gør det billigere at være kunde hos os. Det mærker man også i de lokalområder, vi er til stede i – fx når alle vores rådgivere i Nykredit og Spar Nord hvert år får et beløb til rådighed til at gøre en forskel for en lokal forening eller klub. Det kalder vi Det lokale løfte.

Som kollega mærker du også vores foreningsejerskab. Vi giver fx et medarbejderløfte, hvor vi lover udvikling og muligheder til dig, der vil og kan. Du vil derfor opleve, at din leder er ambitiøs – ikke mindst på dine vegne – og er trænet i at støtte din udvikling og guide dig videre, når du er klar til næste skridt i din karriere. Selvfølgelig i Nykredit-koncernen.

På tværs af Nykredit og Spar Nord får du cirka 5.500 nye kolleger, der sammen skaber vores foreningsejede arbejdsplads. Det gør vi med en kultur, der er præget af holdånd, ligeværd og handlekraft. Og med målet om at give vores kunder markedets bedste oplevelser.

Dét er bare nogle af fordelene ved at være en del af vores foreningsejede arbejdsplads.

Nykredit-koncernen omfatter bl.a. følgende brands Nykredit, Spar Nord, Totalkredit, Nybolig og Sparinvest.

Læs mere om ansættelsesprocessen samt vores behandling af personoplysninger.

Nævnte færdigheder


Nordhavn, Denmark

Søg dette job

Use the application link supplied with this listing to apply to Nykredit. Check the destination before entering personal information.

Ansøg nuopen_in_new