Club Manager til SATS Gentofte (genopslag)
Jobbeskrivelse
Vil du stå i spidsen for et SATS-center og skabe resultater gennem mennesker, stærke medlemsoplevelser og god drift? 🙌
Som Club Manager har du det overordnede ansvar for den daglige ledelse og drift af centret. Du sætter retningen for dit team og sikrer, at hverdagen fungerer – fra bemanding, medarbejderudvikling og trivsel til salg, service, drift og et center, der altid fremstår rent og indbydende.
Du er en synlig og tilstedeværende leder på gulvet, tæt på både medlemmer og medarbejdere. Du går forrest, skaber energi og sætter standarden for den kultur og service, vi ønsker i SATS – med blik for de detaljer, der løfter medlemsoplevelsen fra god til 5-star hospitality.
Du motiveres af at lede og udvikle mennesker og formår samtidig at holde fokus på centrets mål og resultater. Du tager ansvar, følger op og skaber struktur og fremdrift – også når tempoet er højt, og hverdagen kræver hurtige beslutninger.
Som Club Manager får du mulighed for at sætte dit præg på dit center, udvikle dit team og skabe resultater gennem mennesker - med sparring og støtte fra din Regional Manager og resten af SATS.
Dine Ansvarsområder 🌟
- Går forrest som leder! Du får det overordnede ansvar for den daglige drift i dit center og sikrer en levende, imødekommende og energifyldt atmosfære for både medlemmer og medarbejdere.
- Skaber resultater! Du tager ejerskab for dit center - herunder resultater og udvikling og med det fulde økonomiske ansvar. Du arbejder strategisk for at nå salgsmål, øge indtægterne og styre udgifterne effektivt.
- Opbygger et fremragende team! Du rekrutterer, oplærer, inspirerer og udvikler et dedikeret team, der konsekvent leverer service i verdensklasse og skaber ekstraordinære oplevelser for vores medlemmer.
- Skaber en kultur præget af kvalitet! Med synlig og involverende ledelse sikrer du, at alle detaljer – fra kundeservice til rengøring, sikkerhed og vedligeholdelse af udstyr – lever op til højeste standard.
- Sætter trivsel i fokus! Som leder tager du ansvar for arbejdsmiljøet i dit center og sikrer en tryg, positiv og motiverende atmosfære for både medarbejdere og medlemmer.
- Sørger for et skinnende rent center! I samarbejde med teamet bruger du dagligt en del tid på at gøre rent, så det altid lever op til SATS' høje standarder. Uanset hvornår medlemmerne træner, vil de blive mødt af et indbydende og ryddeligt center.
Praktisk 📋
- Arbejdstid
- Rollen kræver fleksibilitet, da centret har åbent kl. 05.00-23.00 alle ugens dage. Som en del af din faste arbejdstid har du to aftenvagter om ugen til kl. 20.00 mandag-torsdag samt én åbnevagt, én lukkevagt og én weekendvagt om måneden.
- Aftenvagterne ligger i centrets peak hours, hvor der er flest medlemmer og høj aktivitet. Din tilstedeværelse som leder er derfor særlig vigtig her - både for medlemsoplevelsen, driften og teamet. De øvrige vagter sikrer samtidig, at du er tæt på hverdagen og medarbejderne på tværs af forskellige vagter. Ved akutte situationer, f.eks. sygdom, forventes det desuden, at du har mulighed for at træde til uden for din normale arbejdstid.
- Arbejdssted
- Dit faste arbejdssted er centret, og rollen er en aktiv og synlig lederrolle på gulvet. Du er til stede i den daglige drift og tæt på både medlemmer og medarbejdere, hvilket betyder, at du står og bevæger dig rundt en stor del af arbejdsdagen. Administrative opgaver løses som udgangspunkt fra receptionen, så du fortsat er tæt på det, der sker i centret.
- Sprog
- Det er et kriterie, at du taler og skriver dansk.
Hvem er du? 🤩
Du er udadvendt, karismatisk og skaber naturligt stærke relationer, både med medlemmer og kollegaer. Som Club Manager tager du fuldt ejerskab for hele centeret og driver både drift, økonomi, salg og målbare resultater. Du har et stærkt kommercielt drive, motiveres af at nå targets og sikrer samtidig struktur, kvalitet og et indbydende miljø i hverdagen.
Du er klar til at tage del i alle sider af centerets drift - fra rutineopgaver og rengøring til reception og daglig bemanding. Du inspirerer og engagerer dit team med energi og arbejdsglæde, går forrest som et inspirerende eksempel og skaber et miljø, hvor alle præsterer deres bedste. Du tager initiativ, trives med ansvar og er altid på jagt efter muligheder for at udvikle centeret, altid med udgangspunkt i vores værdier: Members First, Accountable, Professional & Extraordinary.
Hvorfor arbejde hos SATS? 🚀
✅ Gør en forskel! Hjælp andre mennesker med at få et sundere og gladere liv.
✅ Bliv en del af en fantastisk kultur! Arbejd sammen med sjove og energiske kolleger, der deler din passion for fitness.
✅ Karrieremuligheder! Vi leder efter dig, der har lyst til at bygge din karriere hos SATS. Som Club Manager får du ansvar for dit eget center, mulighed for at sætte retning for dit team og udvikle dig som leder. Vi tror på udvikling over tid og ønsker, at du kan se en langsigtet fremtid hos SATS - hvad enten du ønsker at udvikle dig videre i rollen som Club Manager eller på sigt udforske andre muligheder i SATS.
✅ Nyd godt af vores fordele! Du får gratis adgang til at træne hos os i hele Norden og gode rabatter på de varer og tjenester, som vi tilbyder.
✅ Fuldtidsstilling! Stillingen er på 37 timer om ugen, som fordeles i vagtskema inden for hele centrets åbningstid. Åbningstiderne er fra 05.00 - 23.00 alle ugens dage.
✅ Løn efter kvalifikationer!
✅ Pension og sundhedsordning! Vi tilbyder en god pension og sundhedsordning til dig, der er fyldt 23 år.
Stillingen kan blive besat før ansøgningsfristen, så send din ansøgning hurtigst muligt! 🎉
#SATSDanmark
#LI-MH1
Nævnte færdigheder
Søg dette job
Use the application link supplied with this listing to apply to sats.teamtailor.com. Check the destination before entering personal information.
