Head of Accounting

location_onDenmarkschedulefor 11 timer siden
trending_upErfaringsniveau:Executive
Ansøg nuopen_in_new

Jobbeskrivelse

Få ansvaret for regnskab og et bogholderiteam på to medarbejdere – og bliv CFO’ens tætte sparringspartner

Har du interesse for den æstetiske branche, og vil du bruge din regnskabsfaglighed i en international virksomhed i udvikling? Hos Noscomed får du et bredt ansvar, ledelse af to medarbejdere og mulighed for at præge finansfunktionens videre udvikling.

En rolle tæt på både teamet og forretningen

Du refererer til CFO’en og har det overordnede ansvar for regnskab, lønbogholderi, rapportering og controlling på tværs af Noscomed og virksomhedens datterselskaber.

Du sikrer korrekte regnskaber og rettidig rapportering. Som CFO’ens tætte sparringspartner bidrager du med analyser og indsigt, der giver et solidt grundlag for beslutninger. Du samarbejder også med øvrige funktioner i virksomheden, blandt andet marketing.

Dine væsentligste opgaver bliver at:

  • Lede, koordinere og udvikle bogholderiteamet og sikre klare prioriteringer og ansvar.
  • Sikre månedsafslutning og udarbejde månedsregnskaber for selskaberne.
  • Gennemgå datterselskabernes regnskaber og sikre grundlaget for konsolidering.
  • Udarbejde budgetter og forecasts samt følge op på likviditet og den økonomiske udvikling.
  • Følge op på kontrakter og koordinere årsafslutningen på tværs af selskaberne.
  • Standardisere og forbedre økonomiprocesser, herunder udarbejde standardprocedurer (SOP’er).
  • Sikre, at teamet får Business Central godt ind i de daglige arbejdsgange, så data og rapportering bliver lettere at bruge.

Solid regnskabsfaglighed og lyst til ledelse og udvikling

Du har en relevant regnskabsfaglig uddannelse, eksempelvis HD(R) eller cand.merc.aud., og mindst tre års erfaring fra en bred regnskabsrolle eller revision. Du har erfaring med regnskabsudarbejdelse, måneds- og årsafslutning, budgettering og økonomisk opfølgning. Erfaring med internationale datterselskaber og koncernkonsolidering er vigtig for at lykkes i rollen.

Du er analytisk, struktureret og løsningsorienteret. Du trives i en travl hverdag, har en praktisk tilgang til opgaverne og kan både fordybe dig i detaljerne og se, hvordan finansfunktionen understøtter forretningen. Du kommunikerer klart på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt, og har solide kompetencer i Excel og Power BI samt interesse for AI.

Du har lyst til at lede og udvikle andre og motiveres af at skabe resultater sammen med dit team. Erfaring med teamledelse eller faglig koordinering er en fordel, men rollen kan også være næste skridt for dig, der er klar til personaleansvar.

Erfaring med Business Central og kendskab til distribution eller branchen for medicinsk udstyr og sundhedsprodukter er en fordel, men ikke et absolut krav.

Mulighed for at præge finansfunktionen

Noscomed arbejder løbende på at styrke sine strukturer og processer. Du får derfor mulighed for at udvikle bogholderifunktionen og dit team i tæt samarbejde med CFO’en.

Din daglige arbejdsplads bliver en smuk ejendom på Svanemøllevej 11 i København Ø.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Ulla Lyngby Christensen på tlf. 4880 2932.

Bemærk, at vi kun har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Om Noscomed Medical Supply A/S

Noscomed udvikler og distribuerer medicinske produkter og cosmeceuticals af høj kvalitet til det æstetiske marked i Europa. Med over 35 års erfaring og stærkt fokus på kvalitet, innovation og præcision samarbejder Noscomed med plastikkirurger, æstetiske læger, sygeplejersker og kosmetologer.

Hovedaktiviteten er distribution af medicinsk udstyr og produkter inden for dermatologi, plastikkirurgi, æstetiske injektionsprodukter samt supportprodukter til pre- og postbehandling. Virksomheden tilbyder også uddannelse og træning for at understøtte professionelle aktører.

Noscomed har hovedkontor og lager i Danmark samt kontor i Tyskland og opererer i syv nordeuropæiske lande: Danmark, Tyskland, Sverige, Norge, Belgien, Holland og Island. Med cirka 50 medarbejdere i smukke omgivelser på Svanemøllevej fortsætter virksomheden sin ekspansion og investering i nye forretningsmuligheder.

Læs mere om Noscomed Medical Supply

Nævnte færdigheder

Søg dette job

Use the application link supplied with this listing to apply to Noscomed Medical Supply A/S. Check the destination before entering personal information.

Ansøg nuopen_in_new