Sales support – barselsvikariat med mulighed for fastansættelse
Jobbeskrivelse
Autoparts24 ApS, Roskilde
Hos Autoparts24 er forretningen ligetil: Vi hjælper værksteder og bilejere med at spare penge og skåne klimaet. Når bilen skal repareres, kan de bruge brugte originale kvalitetsdele i stedet for nye.
Vi samarbejder med mere end 120 autogenbrugere i store dele af Europa, har millioner af dele til salg online og leverer til kunder over hele verden. Det gør os til en af de førende aktører i Europa inden for brugte originale reservedele.
Nu skal en af vores dygtige kolleger på barsel. Derfor søger vi en medarbejder til sales support i et barselsvikariat på 12 måneder, med mulighed for fastansættelse bagefter.
Vi er en lille virksomhed, men vi har kunder og leverandører i hele verden. Derfor skal du kunne tale og skrive dansk og engelsk, og det er et stort plus, hvis du også kan begå dig på andre sprog, især tysk. Du skal også kunne bevare overblikket og det gode humør, når der skal holdes flere bolde i luften på én gang.
Det er en fordel at vide noget om biler, men det er ikke et krav. Vi lærer dig op, så du trygt kan kaste dig over opgaverne. Har du erfaring med kundeservice, salg eller ordrehåndtering, er det også en fordel.
Som lille arbejdsplads er det vigtigt for os, at vi har en kultur, hvor vi kan grine sammen og støtte hinanden i hverdagen. Det håber vi, du vil være med til at bidrage til.
Arbejdsområder
- Dialog med kunder og leverandører på mail og telefon
- Opfølgning på ordrer, leveringer og aftaler
- Løsning af udfordringer mellem kunder og leverandører, fx reklamationer og returneringer
- Ordrebehandling i vores ERP-system
- Løbende opbygning af viden om vores produkter
Det er du god til
- Du er et rart og omgængeligt menneske, der gerne vil bidrage positivt til fællesskabet
- Du er nysgerrig, lærer gerne nyt og deler gerne ud af din viden
- Du trives i et internationalt miljø og tager de muligheder og udfordringer, det giver, med godt humør
Det tilbyder vi
- Søde kolleger, der altid gerne hjælper
- Åbenhed over for nye idéer og forslag, der kan gøre os bedre
- Løn efter kvalifikationer
- Mulighed for sundhedsforsikring og frokostordning
Praktisk
30-37 timer om ugen på vores kontor i Roskilde med start 1. december 2026.
som udgangspunkt er vikariatet i cirka 1 år.
Ansøgning
Vi holder samtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette. Send derfor gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via ansøgningsknappen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Troels Meier på tlf. 26 84 60 43 eller troels@autoparts24.eu.
Læs mere om os på .
Vi glæder os til at høre fra dig!
Nævnte færdigheder
Søg dette job
Use the application link supplied with this listing to apply to Autoparts24 ApS. Check the destination before entering personal information.

