Souring manager/ projektstyrer (In-house)
Jobbeskrivelse
Sourcing manager / Projektstyrer (In-house)
Møbel- og produkt-sourcing til hotelkæde (ikke arkitekt-/designerstilling)
Er du en struktureret og handlekraftig projektstyrer med erfaring fra møbelbranchen eller lignende? Har du stærke kompetencer inden for sourcing, leverandørstyring og projekteftersyn på pladsen? Vil du spille en central rolle i udrulningen af nye hotelprojekter samt sikre høj kvalitet på tværs af vores lokationer? Så er det måske dig, vi søger.
Om stillingen
Som in-house Sourcing manager får du en nøglerolle i organisationen, hvor du arbejder tæt sammen med vores in-house designteam, indkøb, drift og eksterne leverandører.
Din primære opgave er at drive den praktiske gennemførelse fra idé til færdig montering. Du følger produktion, lager og logistik tæt frem mod levering og har ansvaret på pladsen under udrulningen af nye hoteller. I opbygningsfasen sikrer du løbende kontrol med modtagne varer, montering og finish, så fejl gribes straks. Du styrer tidsplaner og montører frem mod åbningsdagen og afslutter med kvalitetssikring af samtlige rum og fællesarealer før overdragelse til driften.
Derudover kan du få et sekundært ansvar inden for byggestyring på kommende projekter. Under vejledning af vores Team Lead, vil du følge op på byggeriet, besvare henvendelser fra entreprenører og yder vejledning i overensstemmelse med Nord Collections standard byggeprogram.
Arbejdssted og rejseaktivitet: Din primære arbejdsplads er på hovedkontoret i København. Rejseaktiviteten knytter sig i høj grad til fire kommende hotelåbninger i Aarhus over de næste to år. Hver åbning forventes at kræve cirka tre ugers tilstedeværelse på pladsen (med 3–4 overnatninger pr. uge).
Dine primære ansvarsområder
- Sourcing & indkøb: Sourcing af møbler, inventar og relevante produkter i tråd med designretningen samt løbende opfølgning på produktionsstatus, lagertilgængelighed og logistik.
- Leverandørstyring: Forhandling af priser, kvalitet og leveringstider samt opbygning af stærke leverandørrelationer.
- Projektstyring & kontrol på pladsen: Løbende opfølgning på modtagne leverancer, montering og finish samt koordination af montører frem mod åbningsdagen.
- Afleveringseftersyn: Slutkontrol og aflevering af rum og fællesarealer til driften.
- Byggestyring (sekundært): Opfølgning på byggeriet under vejledning af Team Lead, herunder dialog med entreprenører i henhold til Nord Collections byggeprogram.
- Konceptrealisering & procesoptimering: Tæt samarbejde med designteamet om at realisere hotelkoncepter samt løbende optimering af indkøb og processer på tværs af lokationer.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra møbelbranchen, retail, hospitality eller en lignende sektor.
- Har dokumenteret erfaring med projektstyring, sourcing og projekteftersyn på pladsen.
- Har kendskab til eller erfaring fra byggebranchen med byggestyring og dialog med entreprenører.
- Har forståelse for designprocesser og kan omsætte kreative koncepter til praktiske løsninger.
- Er struktureret, detaljeorienteret og følger projekter helt til dørs.
- Trives med rejseaktivitet i forbindelse med hotelåbninger (særligt i Aarhus).
- Taler og skriver dansk og engelsk flydende.
Vi tilbyder:
- En central og ansvarsfuld rolle i Danmarks hurtigst voksende hotelkæde.
- Tæt samarbejde med et kreativt in-house designteam.
- Stor indflydelse på både nye og eksisterende lokationers kvalitet og standarder.
- Et dynamisk arbejdsmiljø med korte beslutningsveje.
- Gode udviklingsmuligheder og ansvar fra dag ét.
Ansøgning
Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest 16/10/26 til Sohwi-Ly Sahtel [email protected] – vi afholder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Nævnte færdigheder
Søg dette job
Use the application link supplied with this listing to apply to Nord Collection. Check the destination before entering personal information.

